Gennemførte projekter

lapdesk

Hvad er en lapdesk?

Hvad er en lapdesk?

En lapdesk skal tjene som skriveunderlag og bord for elever, der går i skoler hvor skolemøbler er en mangelvare. Lapdesken er udstyret med en solcellelampe, således at eleven kan få ordentlig lys at arbejde ved, når der skal laves lektier i hjemmet.

For-og bagside har alfabetet langs overkanten, og forneden er der lidt hjælp til grammatik, sprog, matematik og geografi. På forsiden er der landets flag, kort over Afrika og Zimbabwe og landets 7 største byer. På bagsiden er der en tavle i A4 størrelse til at skrive på. Lapdesken er produceret i Zimbabwe af Simple Secure Solutions. Den er lavet af træfiner og skåret på en CNC maskine, hvorefter for-og bagside blev pålimet. Solcelle lampen er en LittleSun Diamond, designet af Olafur Eliasson. Den kan levere læselys i 5 timer efter 5 timers opladning i sollys. Lampen kan stå selv, eller den kan monteres på Lapdesken med en lille klipseholder. 

 

Galleri


lapdesk
2021 05 04 Majsmølle

Majsmølle

Majsmølle

På Abby farmen har der i mange år været en majsmølle. Den maler den livsnødvendige dyrkede majskorn til mel, som kan bruges til madlavningen. 

 

Der har været fri adgang til møllen for alle beboere i farmens omegn, så alle familier kunne få malet mel uden at skulle betale hverken for transport eller for selve malingen af kornet. I starten af år 2021 gik den gamle majsmølle endeligt i stykker, og kunne ikke repareres. Det stillede de fattige landarbejdere i en frygtelig dårlig situation. Abby Trust fandt hurtigt ud af hvilken model, der skulle erstatte den gamle, og Care4people hjalp med betalingen. Nu håber vi at den nye mølle holder i lige så lang tid som den gamle gjorde.

 

  

 

Galleri


2021 05 04 Majsmølle
2016 02 Ambulance køres i container

Ambulancer

Ambulancer

Under vores besøg i Zimbabwe mødtes vi med parlamentsmedlem Honorable Prince Dubeko Sibanda, der forklarede om det store behov for sygetransport i landet. Efterfølgende sonderinger i henholdsvis Zimbabwe og Danmark betød at Falck i Vejle donerede 3 ambulancer til Care4people, som medførte at så kunne sende 3 fuldt udrustede ambulancer til Zimbabwe i starten af 2015. 
For at kunne håndtere den store opgave med at udruste ambulancerne og gøre dem klar til at virke i Zimbabwe,  indgik Care4people i et samarbejde med foreningen Reddere af Verden (RAV). I samarbejde med RAV blev ambulancerne korrekt implementeret i lokalområderne, og ambulancemandskabet fik den rette uddannelse i brug og vedligeholdelse af apparatur. 

 

Galleri


2016 02 Ambulance køres i container
Ivrig læsning i de nye bøger

Undervisningsmaterialer

Undervisningsmaterialer

Alt fra papir og skriveskriveredskaber til bøger og andet undervisninsmaterialer er ikke let tilgængelige i landdisstriktsskolerne. Igennem årene har vi haft forskellige tiltag for at råd bod på dette. 

 

På Holmebækskolen i Herfølge gjorde en indsamling det muligt at indkøbe hundredevis af bøger til stor glæde for de læselystne børn, der har meget få bøger, faglige såvel som skønlitterære.

 
10. klassecentret i Ringsted har hjulpet til adskillige gange, her med at indsamle og sende blyanter og kuglepenne.
 

 

Projekt Skolegang blev lavet dels for at sørge for at modtagerne af skolematerialet forpligtede sig til at forblive i skolen eller uddannelsen. Et samarbejde med en ENTER Lædervarer Ringsted støtte op om projektet ved at indsamle skoletasker mod rabat ved køb af ny taske. 

 
 
 

 

Galleri


Ivrig læsning i de nye bøger
2013 11 Kurve salg

Kurvefletning og kurvesalg

Kurvefletning og kurvesalg 

Care4people arbejder ikke kun med at sende containere med hospitalsudstyr og skolemateriel til Zimbabwe. Vi søger også at etablere egentlig udviklingsarbejde. En gruppe kvinder i Karyangwe arbejder med indkomstgenererende aktiviteter, kurvefletning.

 

Udfordringen for kvinderne består i fra det isolerede Karyangwe at nå ud til et større marked. Care4people har hjemtaget kurve og solgt dem ved flere forskellige arrangementer. Overskuddet går ubeskåret til udviklingsarbejdet i Karyangwe. 

 

 

Galleri


2013 11 Kurve salg
2016 11 06 Skoleklasse møbler

Skoler og skolemøbler

 

Skoler og skolemøbler

Skoler er vigtige for alle børn. Mange børn i Zimbabwe går 10-15 km til skole hver dag, så når skolerne har mangel på ordentlige skolemøbler komplicerer det ikke bare skrivearbejdet men også læringen. Igennem årene har vi leveret mange borde og stole til skoler i Zimbabwe, og selv om det er en dråbe i havet er det dejligt at se danske skolemøbler blive brugt i Zimbabwes skoler. Glade og tilfredse elever – endelig har de borde og stole at sidde ved. Nu er der endelig et ordentlig underlag til det skriftlige arbejde. 

 

I 2016 var Care4people på tur i Zimbabwe med Ingeniører uden Grænser (IUG) for at besøge utallige skoler og andre institutioner. Mange renoveringsmodne skoler blev besøgt og planer for det videre arbejde blev lagt. Vi indledte et samarbejde med Ingeniører uden Grænser, hvor IUG ikke bare ville renovere 4 skoler, men også etablere skolekøkkener og adgang til rent vand. De fine røde og lyserøde skoler er renoveret af IUG.. 

 

Galleri


2016 11 06 Skoleklasse møbler
2010 12 Hospitalsudstyr til Zimbabwe 3

Hospitalsudstyr

Hospitalsudstyr

 

Igennem årene har vi forsøgt at finde og levere så meget hospitalsudstyr som vi kunne til de dårligt forsynede hospitaler i Lupane området. Vi har været i stand til ikke bare at sende brugt hospitalsudstyr som elevationssenge, rollatorer, kørestole og krykker, men også at sende splinternyt materiele. Det drejer sig bl.a. om en mobil tandlægeklinik, ultralydsapparat, kuvøser og et røntgenapparat.  Herudover har vi skaffet mere dagligdags fornødenheder som desinfektionsgel, handsker, sprøjter og kanyler. 

 

 

Galleri


2010 12 Hospitalsudstyr til Zimbabwe 3
2010 12 27 40 fods container

Containere

Containere og containerforsendelser

Straks efter at være hjemkommet fra 3 års udsendelse til Binga området startede Rie Hartmann og Morten Helmø med at sende udstyr til Zimbabwe. Den første container blev sendt allerede i 2010. Det er siden blevet til en anseeligt antal afsendte containere, 1-2 containere om året. Containerforsendelser er dyre, og hvert et lille rum er blevet udnyttet, for at få så meget afsted som muligt. 

 

Inventarlisterne fra 3 forskellige forsendelser taler deres eget sprog: alt har interesse.

·       

Galleri