Nyhedsarkiv

Nyhedsarkiv

25.02.2026 Stort fremskridt for pigerne på Helping Hands skolen

25. februar 2026 Takket være hjælp fra VMOK-fonden har eleverne på Helping Hands-skolen i Tororo, Uganda, nu en flot og funktionel badefacilitet. Samtidig har Care4Peoples samarbejdspartner Hands of Hope, som står bag skolen, sørget for at få etableret regnvandsopsamling, der kan bruges til de mange bade og til vanding af...

Læs mere
13.02.2026 HR fonden donation til skolekøkken

23. December 2025

Takket være HR fonden bliver det nu muligt at etablere et egentligt skolekøkken på Helping Hands Secondary School. Skolens personale laver i dag mad udenfor over åben ild til skolens elever.

Når det regner – meget – kan det være svært at få maden lavet, og dertil kommer, at det er vanskeligt og dyrt at skaffe brænde nok. Derfor ønsker skolen en bygning og et komfur-system, der er delvist soldrevet for at spare på brændet og for at kunne lave maden uden røg, der er sundhedsskadeligt.

Projektet går i gang i begyndelsen af 2026.

13.02.2026 VMOK donerer badefaciliteter til pigeskolen

22. December 2025

Med en generøs donation fra Verena Merz & Otte Kjærgaards børnefond (VMOK fonden) bliver det nu muligt at etablere badefaciliteter til eleverne på Helping Hands Secondary School.

Projektet adresserer et grundlæggende behov: adgang til bad, toilet, hygiejne og værdige rammer for de piger, der bor og lever hele deres hverdag på skolens område.

Projektet går i gang i december, og efter planen skal det nye badehus være færdigt i februar.

Læs mere om projektet her. 

16.07.2025 Weaver’s Village, Lupane, Zimbabwe i samarbejde med Lupane

1 juli 2025

Charlotte, Jan, Thea og Oliver fra Care4People har i juni besøgt Lupane og kvinderne fra Weaver’s Village.

Besøget var en del af arbejdet med at udvikle Weaver’s Village, som er et lokalt udviklet projekt, der har til formål at hjælpe en gruppe kvinder fra området med at...

Læs mere
16.06.2025 Genåbning og udvikling af Helping Hands Secondary School i Tororo, Uganda i samarbejde med Hands of Hope

19 juni 2025

Skolen er en kostskole for piger og målet er at give dem en fremtid uden teeagegraviditet, tidligt ægteskab og alt for hårdt fysisk arbejde.

Skolen genåbnede i februar 2025 efter en meget lang vorona-nedlukning of efterfølgende økonomiske problemer.

Nu støtter Care4people den videre udvikling af skolen og vi bidrager blandt andet til at give de 100 piger et dagligt måltid mad. 

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe under menupunktet “STØT PROJEKTER”. 

30.04.2025 Ny bestyrelse i Care4People

26 april 2025

Ved årets generalforsamling blev der valgt bestyrelse i Care4People, idet Morten Thomsen og Josefine Thomsen valgte udtræde af bestyrelsen.

.

Vi vil gerne sende en stor tak til Morten for et stærkt og engageret formandskab – og samtidig byde Yaakoub Boukzine varmt velkommen som ny formand. Yaakoub...

Læs mere
28.04.2025 Maduddeling flyttes fra Abby projektet til et nyt format i Hands of Hope projektet

28 april 2025


Abby Trust og maduddelingen har været hårdt ramt i 2024. Der skal bores efter vand for der mangler vand til at dyrke majs. Bilen til kørsel med mad er i så dårlig stand at der skal anskaffes en ny. Desuden er sikkerheden for farmen og de lokale...

Læs mere
24.03.2025 Velux Fonden giver penge til Weaver’s Village

24 marts 2025

Velux Fonden har bevilliget 15.000DKK til Care4people, så 2 medlemmer kan rejse til Lupane i Zimbabwe for sammen med Lupane Women’s Centre at lave en ansøgning til CISU, der kan skaffe en brønd til den lille landsby Ngwalongwalo, træne kvinderne i at forfine deres kurveflet teknikker og træne unge i at dyrke grøntsager og lave forretning ved at forædle grøntsagerne.

17.03.2025 CISU har bevilliget penge fra Civilsamfundspuljen til Weaver’s Village

17 marts 2025

CISU har bevilliget 114.878,00 DKK så Care4People (C4P) og Lupane Women’s Development Trust (LWDT)’ kan styrke deres forhold og erfaring med at arbejde sammen og udarbejde et udkast til et forslag til et større levebrødsprojekt til gavn for landsbyen Ngwalongwalo i Zimbabwe.

21.02.2025 Kontingent opkrævning

21 februar 2025

Care4people har fået mulighed for automatisk at sende kontingent opkrævninger ud til medlemmerne. I vil således modtage en kontingent faktura 12 måneder efter jeres seneste kontingentindbetaling.  Vi håber I vil tage godt imod det nye system, der forhåbentlig vil gøre det nemmere for alle parter. 

.

20.02.2025 Skolelandbrug i Zimbabwe, fra Rørvig til Lupane

20 februar 2025

Jan Østrup og Charlotte Schuldt vil holde foredrag I nykøbing Rørvig om baggrunden, samarbejdet og resultaterne af 2 landbrugsprojekter, som de er engageret i i Lupane i Zimbabwe. Udviklingsprojekterne er støttet af Udenrigsministeriets Civilsamfundspulje.

En af udfordringerne i Zimbabwe er, at den fattige landbefolkning sulter, og at klimakrisen gør landbrugsproduktionen vanskeligere. Ved at oprette landbrug efter regenerative principper på 5 skoler hjælpes eleverne til at få mad til frokost hver dag.

20.02.2025 Weaver’s Village: projektudvikling – CISU forberedelsesprojekt – forventningsafstemning

20 februar 2025

Care4people har besøgt Lupane i Zimbabwe for at bane vejen for et projekt, der er begyndt efter at Lupane Women’s Centre har henvendt sig til os med en problemstilling omkring vandforsyning i et af de fattigste områder i Lupane i det vestlige Zimbabwe. Her bruger kvinderne uforholdsmæssig...

Læs mere
17.02.2025 Helping Hands Secondary School genåbner

17 februar 2025

Endelig kunne Hands of Hopes pigeskole – Helping Hands Secondary School slå dørene op for nye elever efter en lang og sej kamp. 

Skolen starter småt. Indtil videre er 38 piger startet på det, der skal blive til en kostskole for flere hundrede elever. 

Takket være generøse donationer fra blandt andre Merkurfonden, Metro-Schrøder fonden og en række private donorer, er det lykkedes at komme så langt med renoveringen af skolen, at det ugandiske uddannelsesministerium har godkendt åbningen. 

26.01.2025 Selvforsyning for pigeskolen

26 januar 2025

Takket være en donation fra Merkurfonden har Hands of Hope fået mulighed for at indkøbe såsæd, der skal bruges til opstart af madproduktion til Helping Hands Secondary School udenfor Tororo i Øst-Uganda.

Sækkene med såsæd er blevet plantet ud, og en del er allerede høstet. Målet er at blive klar med en god portion majs til produktion af mad til skolens elever. Uden mad og drikke, duer helten som bekendt ikke! Tak til Merkurfonden som har gjort denne del af projektet muligt. De mange sække med majs bliver nu opbevaret et sikkert sted.

23.01.2025 Fondstildeling fra Metro-Schrøder Fonden

5 november 2024

Metro Schrøder fonden tildeler os igen i en sum penge, så Care4people kan fortsætte arbejdet i Uganda, hvor pigeskolen Helping Hands arbejder med at få skolen gjort klar til indflytning.

.

Målet er at 200 piger skal bo på skolen. Udover skolemateriel kræver en åbning blandt andet at der er senge, madrasser og lagener, ligesom en stor del af skolens grund skal omlægges til en selvforsynende køkkenhave.  

23.01.2025 Merkurfonden giver penge til Helping Hands secondary School

5 august 2024

Merkurfonden har tildelt Care4people 25.000 DKK som hjælp til en genåbning af Helping Hands Secondary School i Tororo Uganda. En genåbning kræver, at nogle helt basale ting som madforsyning, sovesal og skoleuniformer er på plads.

.

Fondstildelingen muliggør indkøb af bl.a. skoleuniformer som er vigtige, fordi en uniform viser, at pigen er tilknyttet en institution, der beskytter hende, også når hun er udenfor skolens område. 

23.01.2025 Care4people besøger sundhedsklinikken i Tororo, Uganda

2 september 2024

Her er altså lidt af en solstrålehistorie! For lidt over 10 år siden startede Hands of Hope en sundhedsklinik udenfor byen Tororo i det østlige Uganda. Der var ingen sundhedshjælp at få dengang. Det har taget lang tid at bygge klinikken op – og der er stadig...

Læs mere
17.02.2024 En færdig mur bringer pigeskole nærmere

17 februar 2024

 

I efteråret 2023 støttede Metro Schrøder fonden genopbygningen af Helping Hands Secondary School efter corona-epidemien, der efterlod området omkring Tororo i det østlige Uganda i kaos: Fødevaredistributionen brød sammen, og en meget hård lock-down betød, at den skole, som Hands of Hope gennem en årrække havde bygget...

Læs mere
06.02.2024 Vand og lys til pigerne i Helping Hands Secondary School

Skolen har fået sin egen brønd med pumpe og en elmast, der kommer til at betyde, at pigerne på skolen kan få lys til lektielæsning – og at ingen kan snige sig ind på dem i nattens mørke.

Læs mere
01.11.2023 MetroSchrøder Fonden støtter atter en gang Care4people

1 november 2023

 

Metro Schrøder Fonden har atter støttet os – denne gang med hele to beløb: 

20.000,- til den fortsatte maduddeling i Abby projektet i Zimbabwe. Du kan læse mere her: Abby uddeler mad.

Hertil kommer 20.000,- til at sikre en pigeskole i Uganda ved at bygge en mur rundt om skolen.  Større sikkehed for piger

04.10.2023 Samarbejdet med Christian Youth Volunteers Association Trust (CYVAT) afsluttes

1 oktober 2023

Med udgangen af 3. kvartal afslutter Care4people samarbejdet med Meck Sibanda og CYVAT Trusten i det vestlige Zimbabwe. Vi er rigtig kede af, at skulle afslutte samarbejdet, men vi har simpelthen ikke den økonomiske formåen, der skal til for at fortsætte.

Samarbejdet med CYVAT var det primære...

Læs mere
04.09.2023 Vandtank indkøbt til Martin Mudodo Sundhedsklinik

4 september 2023

Med hjælp fra Metro-Schrøder fonden har Hands of Hope nu fået købt en 10.000 liter stor vandtank. Den blev indkøbt ved grænsen til Kenya, i byen Malaba. Den skal installeres på en form for platform, så den står højt – det sker både af hensyn til sikkerheden,...

Læs mere
28.07.2023 Hele to donationer fra METRO-Schrøder fonden

28 juli 2023

METRO Schrøder Fonden har i år været så gavmilde, at de har støttet hele to af vores projekter, hver med 20.000 DKK.

I Uganda har Hands Of Hope trusten fået pengene til indkøb af en stor tank til regnvandsopsamling. Tanken skal være med til at sikre en mere stabil vandforsyning til rengøring, tøjvask mv. i sundhedsklinikken Martin Mudodo Health Clinic.

I Zimbabwe har ABBY Trust fået pengene for at kunne blive med med at uddele mad hver måned til at dække 40 familiers behov.

28.05.2023 Ny bestyrelse

24 maj 2023

Ved årets generalforsamlingen valgtes et nyt bestyrelsesmedlem: Rebekka Johanne Knudsen. Samtidig måtte vi sige farvel til Morten Helmø, der ønskede at stoppe. Vi siger Morten stort tak for al hans arbejde og entusiasme gennem alle årene. 

Rebekka er cand.mag i medievidenskab og statskundskab og har i mange...

Læs mere
19.12.2022 Succes med lapdesks og solcellelamper

 19 december 2022

The solar lights and lapdesks project became the light we needed at our school. From below average of homework submission, we moved to almost 99% homework submission, after we have received the lights.

Se feedback fra alle tre skoler her: Lapdesks og solcellelamper er en succes

Læs mere
10.11.2022 Donation fra Metro-Schrøder Fonden

08 nov 2022

For tredje år i træk har vi været så heldige at modtage 25.000 kr fra Metro-Schrøder fonden. Pengene skal bruge til arbejdet i Abby Trust og til uddeling af mad til udsatte familier i området omkring farmen.

05.07.2022 Care4people fylder 15 år

01 juni 2022

Care4People har 15 års jubilæum!   ????????   ????????Morten og Rie stiftede officielt Care4People i 2007, efter de begge havde boet og arbejdet i Zimbabwe mellem 2001-2004. Her oplevede de, at særligt skole- og hospitalsudstyr var en mangelvare. Siden da er der blevet sendt utallige containere med hospitals- og undervisningsudstyr, ambulancer og lapdesks samt penge til mad til Zimbabwe. I Care4People er vi glade for at kunne følge i disse to skønne menneskers fodspor.

26.04.2022 Nyt Bestyrelses medlem: Yaakoub Boukzine

26 april 2022

Ved vores generalforsamling valgtes et nyt bestyrelses medlem: Yaakoub Boukzine.

*

Yaakoub har tidligere være i Care4peoples bestyrelse, og efter nogle års pause indtræder han igen. Vi glæder os til samarbejdet.

20.02.2022 Vi har fået ny hjemmeside

01 marts 2022

Vores hjemmeside har fået en gennemgribende overhaling så den nu fremstår mere brugervenlig. Samtidig er der introduceret nye betalingsmuligheder. Du kan nu vælge at betale det årlige kontingentet via hjemmesiden..


Vi skylder Christian Biskopstø Thomsen stor tak for hans kæmpe arbejde med hjemmesiden.

01.12.2021 Emilie og Peter Lunds Fond donerer igen penge til Abby Trust

01 dec 2021 

For andet år i træk har Emilie og Peter Lunds Fond valgt at tildele os midler: Hele 50.000 kr har vi modtaget til arbejdet i Abby Trust, hvor pengene muliggør at 30 – 40 sårbare familier får mad i hele seks – syv måneder.

Se mere om Abby Trust og maduddelingerne

18.11.2021 400 LapDesks givet til 3 skoler i Lupane

18 nov 2021

Vores grundlægger Morten Helmø fik ideen til disse LapDesks for efterhånden mange år siden: En bærbar bordplade til brug i skolen og lektielæsning hjemme. LapDesken er udstyret med Olafur Eliasson’s Little Sun Diamond solcellelampe, så eleverne har godt og røgfrit lys til lektielæsningen hjemme.

I foråret 2021 blev disse LapDesks produceret lokalt i Harare, men pga covid-19 har vores partner i Zimbabwe: Christian Youth Volunteers Association (CYVAT) først fået mulighed for at udlevere LapDesks til skolebørnene på 3 skoler her i november måned.

Projekt LapDesk er foregået i samarbejde med Ingeniører Uden Grænser. 

03.11.2021 MetroSchrøder Fonden donerer igen penge til Abby Trust

03 nov 2021

Vi er så heldige at vi nu for andet år har modtaget 25.000 kr fra Metro-Schrøder fonden. Pengene skal bruge til arbejdet i Abby Trust. På trustens farm var landarbejdernes huse helt nedslidte. Fondsmidlerne hjælper med til at renoveringen af husene kan finde sted.

05.10.2021 Ny MobilePay nummer

Vi har fået et nyt MobilePay nummer: 70 25 12.

.

Når du betaler, har vi brug for dit fulde navn, e-mail adresse og telefonnummer.

..

Vil du støtte et projekt, kan du gøre der her.

.

28.04.2021 Ny formand

 

28 april 2021

Den årlige generalforsamling blev afholdt d. 28 april 2021.
Pga Corona blev mødet holdt online med Skype. Bestyrelsen blev genvalgt, og bestyrelsen konstituerede sig med Morten Thomsen som formand, idet Morten Helmø ønskede at træde tilbage fra posten.
På generalforsamlingen diskuteredes de vedtægtsændringer, som bestyrelsen havde indsendt. Vedtægtsændringerne blev godkendt, og blev enndeligt godkendt på den ekstraordinære generaforsamling 10 maj 2021.

27.04.2021 Flere Fondspenge til Abby Trust

27 april 2021

Care4People har modtaget 50.000 kr til projekter under Abby Trust. Beløbet er en donation fra Emilie og Peter Lunds Legat. Beløbet skal bl.a. bruges til maduddelinger og til indkøb af en mølle til maling af majskorn.

25.10.2020 Fondspenge til Abby Trust

25 okt 2020

Care4People har modtaget 25.000 kr til madprojektet under Abby Trust. Beløbet er en donation fra Metro-Schrøder fonden. Dette beløb dækker uddeling af mad til 40 familier i 3-4 måneder.