Nyheder

400 LapDesks givet til 3 skoler i Lupane

18 nov 2021

Vores grundlægger Morten Helmø fik ideen til disse LapDesks for efterhånden mange år siden: En bærbar bordplade til brug i skolen og lektielæsning hjemme. LapDesken er udstyret med Olafur Eliasson’s Little Sun Diamond solcellelampe, så eleverne har godt og røgfrit lys til lektielæsningen hjemme.

I foråret 2021 blev disse LapDesks produceret lokalt i Harare, men pga covid-19 har vores partner i Zimbabwe: Christian Youth Volunteers Association (CYVAT) først fået mulighed for at udlevere LapDesks til skolebørnene på 3 skoler her i november måned.

Projekt LapDesk er foregået i samarbejde med Ingeniører Uden Grænser. 

MetroSchrøder Fonden donerer igen penge til Abby Trust

03 nov 2021

Vi er så heldige at vi nu for andet år har modtaget 25.000 kr fra Metro-Schrøder fonden. Pengene skal bruge til arbejdet i Abby Trust. På trustens farm var landarbejdernes huse helt nedslidte. Fondsmidlerne hjælper med til at renoveringen af husene kan finde sted.

Ny MobilePay nummer

Vi har fået et nyt MobilePay nummer: 70 25 12.

.

Når du betaler, har vi brug for dit fulde navn, e-mail adresse og telefonnummer.

..

Vil du støtte et projekt, kan du gøre der her.

.

Ny formand

 

28 april 2021

Den årlige generalforsamling blev afholdt d. 28 april 2021.
Pga Corona blev mødet holdt online med Skype. Bestyrelsen blev genvalgt, og bestyrelsen konstituerede sig med Morten Thomsen som formand, idet Morten Helmø ønskede at træde tilbage fra posten.
På generalforsamlingen diskuteredes de vedtægtsændringer, som bestyrelsen havde indsendt. Vedtægtsændringerne blev godkendt, og blev enndeligt godkendt på den ekstraordinære generaforsamling 10 maj 2021.

Flere Fondspenge til Abby Trust

27 april 2021

Care4People har modtaget 50.000 kr til projekter under Abby Trust. Beløbet er en donation fra Emilie og Peter Lunds Legat. Beløbet skal bl.a. bruges til maduddelinger og til indkøb af en mølle til maling af majskorn.

Fondspenge til Abby Trust

25 okt 2020

Care4People har modtaget 25.000 kr til madprojektet under Abby Trust. Beløbet er en donation fra Metro-Schrøder fonden. Dette beløb dækker uddeling af mad til 40 familier i 3-4 måneder.