Regnskab 2021

Care4People i 2021

Projekter

400 LapDesks givet til 3 skoler i Lupane, Matabeleland North, Zimbabwe

Vores grundlægger Morten Helmø fik ideen til disse LapDesks for efterhånden mange år siden: En bærbar bordplade til brug i skolen og lektielæsning hjemme. LapDesken er udstyret med Olafur Eliasson’s Little Sun Diamond solcellelampe, så eleverne har godt og røgfrit lys til lektielæsningen hjemme.

I foråret 2021 blev disse LapDesks produceret lokalt i Harare, men pga covid-19 har vores partner i Zimbabwe: Christian Youth Volunteers Association (CYVAT) først fået mulighed for at udlevere LapDesks til skolebørnene her i november måned.

Projekt LapDesk er foregået i samarbejde med Ingeniører Uden Grænser.

Abby mad i Headslands, Manicaland, Zimbabwe

Care4people uddeler hver måned i samarbejde med Abby Trust mad til særlig udsatte børn og ældre. I det seneste år har farmen uddelt ca. 100.000 måltider i lokalområdet. Hver måned sendes 1000 USD til Abby Trust. Disse penge bruges på at købe lokale madvarer, som så køres ud til særlig udsatte familier med børn og ældre mennesker.  Vi understøtter den lokale økonomi ved kun at købe lokale madvarer. Zimbabwe har en arbejdsløshed på 90 %, så vores NGO-indsats skal også skabe lokale jobs og vækst. Vi har en lokal bil som ikke længere er sikker at køre i, så i 2022 skal vi investere i en ny “brugt bil”. 

Abby landhuse

Der er et stort behov for at renovere og bygge nye huse til fattige landarbejdere. I 2021 har Care4people og Abby Trust renoveret nogle små landbygninger på farmen, som styrker den lokale kapacitetsopbygning. Alle bygninger er bygget med lokale materialer og af lokale bygningsarbejdere. Care4people vil med vores indsats skabe lokale jobs og vækst.

Abby majskværn

 I 2021 købte Care4peolpe og Abby Trust en ny majsmølle til farmen i Headlands. Majs er ofte en af de få muligheder fattige har for selv at anskaffe sig lidt mad. Majs kværnes i majsmøllen til majsmel. I flere år har de lokale i en radius på 5 kilometer ikke kunne få kværnet deres majs. Majsmøllen på farmen var gammel og kunne ikke repareres. Med den nye majsmølle på farmen kan alle lokale gratis få kværnet majs til majsmel. Det har styrket den lokale fødevaresituation. Majs er tilgængelig i lokalområdet.

Økonomi

Fonde

I november 2020 fik vi 25.000 kr fra Metro-schrøder Fonden –  og vi var så heldige at fonden igen tildelte os 25.000 kr i 2021.

Emilie og Peter Lunds Fond bevilligede os 50.000 i april 2021, og vi har lige fået lovning på, at der også i 2022 kommer nye 50.000,- til os.

Medlemmer og medlemsstøtte

Vi har fået mange nye medlemmer i 2021. Vi er nu over 100 medlemmer. Målet er i 2022 at komme op på 300 medlemmer, så vi som foreningen kan blive godkendt til  §8A af skattemyndighederne, som betyder støttebidrag til vores forening kan trækkes fra i skat.

2 virksomheder betaler virksomhedskontingent på flere tusinde kroner hver😊

Vi har mange løbende medlemsindbetalinger i 2021 til maduddelingen/Abby Trust. Med den fortsatte fondsstøtte og private indbetalinger kan vi fortsætte med uddeling af mad i 2022.

Indsamling

I 2021 blev Care4people godkendt til landsdækkende indsamlingsaktiviteter. Vi har også været igennem en meget en grundig undersøgelse fra vores bank i henhold til den nye hvidvaskningslov. Da Zimbabwe er et højrisikoland vedr. hvidvaskning, er det selvfølgelig afgørende at myndighederne og bankerne har tillid til vores aktiviteter i Zimbabwe.  Vi har fået styr på alle formalia og dette skyldes ikke mindst en stor frivillig indsats fra vores bestyrelsesmedlem Mette Janas. Tak. I 2022 kommer vi til at kunne indsamle flaskepant og vi håber denne aktivitet kan give os nye indtægter, så vi fortsat kan udvikle vores forening.

Ny hjemmeside og folder undervejs

I starten af 2022 kommer der en ny hjemmeside ,hvor det bliver nemmere at melde sig ind i foreningen og støtte projekter via nye betalingsløsninger.  I 2022 får vi nye betalingsservices  i form af mulighed for tilmelding til fast årlig kontingent indbetaling, så medlemmerne ikke skal huske det fra år til år. Vi håber vores medlemmer vil bruge den løsning i det nye år. I dag kan man støtte os via MobilePay 702512 eller via bankoverførsel reg. nr. 2252 kontonummer: 9026877145.


Morten Thomsen
Bestyrelsesformand
Care4people

Regnskab for året 2021.