Hands of Hope

Hands of Hope er grundlagt i 2013 af ildsjælen Awere Phibby Otaala. Siden et tysk par for mere en 30 år siden sponsorerede hendes uddannelse, har hun gennem sin organisation, Hands of Hope, arbejdet målrettet på at løfte mennesker i og omkring Tororo ud af fattigdom. Det gør de blandt andet gennem gratis skolegang for de fattigste børn i området, sundhedsklinikken Martin Mudodo Health Clinic, oplysningskampagner om hygiejne, fødevareuddelinger og en række projekter, der er designede til at skabe et indtægtsgrundlag for de, der har mindst i området.

Hands of Hope har eksisteret i næsten 25 år, men altid lidt på trods, for organisationen har aldrig fået regelmæssig, organiseret støtte. I stedet drives foreningen af frivillige kræfter og med økonomisk støtte fra venner – og i de senere år med afgørende støtte fra Metro-Schrøderfonden, der har bakket op om etablering og udvikling af sundhedsklinikken. Hands of Hope og Martin Mudodo Health Clinic er beliggende i byen Tororo, som ligger i det østlige Uganda på grænsen til Kenya.