Care4people er en lille forening hvor vi har meget lave omkostninger til administration. Vi baserer os på frivillighed. Alle vores indtægter sendes til vores lokale samarbejdspartnere og vi lykkes også i 2023 med at undgå korruption. Tak til CYVAT og ABBY TRUST i Zimbabwe samt Hands of Hope i Uganda – uden dem var det ikke muligt. Alle vores midler kommer frem til de mennesker vi vil hjælpe. I 2023 har vi for første gang kunne støtte vores lokale partnere med et mindre fast månedsbeløb. Vores lokale partnere har få midler til deres administration og udgifter som er nødvendige for deres virke. Dette beløb bruges bl.a. til udgifter til internetforbindelse, telefon, elektricitet, brændstof til bil og generator. 2023 blev også året hvor vi bredte vores arbejde ud til andre lande end Zimbabwe – vi arbejder nu også i Uganda.
I 2023 stoppede Care4people samarbejdet med Meck Sibanda og CYVAT i det vestlige Zimbabwe. Vi var rigtig kede af, at skulle afslutte samarbejdet, men vi havde simpelthen ikke den økonomiske formåen, der skulle til for at fortsætte. Samarbejdet med CYVAT var det primære for Care4people i rigtig mange år. Mange containere er blevet sendt derned med skole- og hospitalsudstyr, og senest har vi skaffet 400 lapdesks med tilhørende Little Sun Diamond solcellelamper til uddeling på 4 lokale skoler. Vi har også støttet et mindre antal elever, således at de kunne fortsætte deres skolegang. Nu er det desværre slut og vi siger tak for alle bidrag og alt samarbejdet der er givet og udført gennem årene.
C4P har startet et tæt samarbejde med Hands of Hope i Uganda. Hands of Hope har eksisteret i mere end 15 år og har for få midler udviklet solide aktiviteter. Det er kendetegnede at der er en meget stærk frivillighed i den lokale trust. Der er stor opbakning hos lokalbefolkningen. Lederen Phibby formår at samle og forene de gode lokale kræfter. Området Tororo i det østlige Uganda, langt fra hovedstaden Kampalas muligheder, er præget af stor fattigdom. Hverdagen hos de fleste familier er præget af hårdt arbejde for at skaffe vand, føde og andre fornødenheder.
I dette område driver Hands of Hope en sundhedsklinik med støtte fra ”kommunen” i området. De sørger for, at de meget få ansatte og en stribe frivillige læger og andet sundhedspersonale tilser de mange patienter. Klinikken er også blevet et omdrejningspunkt for mange andre typer af projekter: Uddannelse af nyt personale, informationskampagner om fx hygiejne, corona eller HIV/AIDS, fødevareuddelinger under corona-pandemien, og et projekt hvor unge graver ler og brænder mursten, der skal skabe indtægter til dem. Senest er der startet projekt, hvor Hands of Hope i 2023 har fået støtte fra Metro-Schrøderfonden til indkøb af en stor tank til regnvandsopsamling. Tanken skal være med til at sikre en mere stabil vandforsyning til rengøring, tøjvask mv. i sundhedsklinikken.
Hands of Hope har også etableret en skole for piger fra udsatte familier. Familierne har ikke råd til at betale for skolegangen, men med en meget stor indsats fra Hands of Hope, er det lykkedes gennem flere år at uddanne unge mennesker i de fattigste områder i øst-Uganda. Skolen er efter corona-epidemien blevet omdannet til en ren pigeskole. I 2023 har vi arbejdet på at få øget sikkerheden omkring skolen, få etableret stabil vandforsyning og dernæst for at skaffe midler til en stabil skole, hvor pigerne får skolebøger og lærerne en anstændig løn. Care4people og Hands of Hope arbejder på at genåbne pigeskolen i starten af 2024. Målet er at give 200 udsatte piger en tryg skolegang.
Care4people har nu delt mad ud i 3 år. Vores lokale partner Abby Trust arbejder i det østlige landdistrikt Headlands, der ligger flere kilometer fra den nærmeste by og indkøbsmuligheder. Maduddelingen kan kun realiseres, fordi der er en masse lokale, der ikke bare hjælper med at identificere udsatte mennesker i området, men også hjælper med at organisere uddelingen af maden.
Vi har igennem de seneste 2 år, fast hjulpet 30 særligt udsatte familier med mad. Hvert år uddeler Abby Trust ca. 100.000 måltider i lokalområdet hvor der er stor opbakning til maduddelingen hos lokalbefolkningen. I 2023 lykkes det os at øge indsatsen til nu at gælde 60 familier – dette skyldes ikke mindst kr 40.000 fra Metro-Schrøderfonden. I 2023 ændrede vi også strategi: Vi køber mere lokal majs som vi selv kværner til majsmel. På den måde kan vi for færre midler nå flere familier. Det er lykkes Care4people at reducere udgifterne til maduddeling i 2023 og på den måde er aktiviteten ikke længere så afhængig af løbende fondsstøtte. Det er i høj grad de private donationer som sikrer en finansiering af aktiviteten.
Godthåbsvej 142 3.tv.
2000 Frederiksberg
Phone: +45 29 91 51 78
Email: info@care4people.dk
CVR - nr 32398901
2021 © Copyright, Care4People. All rights reserved.
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |