Vores mission

Vores Mission

Care4people arbejder i Afrika. Care4people arbejder for at forbedre livsvilkår for udsatte mennesker samt fremme udvikling i socialt udsatte samfund. Vi ønsker at være med til at skabe en udvikling, så folk selv kan medvirke til at forbedre deres situation. Det er vigtigt for os, at vores projekter og ideer udspringer fra de lokale, og derfor arbejder vi tæt sammen med vores lokale samarbejdspartnere for at sikre en stærk tilknytning til de mennesker, som vores projekter omfatter. 
Vores filosofiske tilgang bygger på tre grundprincipper; medmenneskelighed, bæredygtighed og gennemsigtighed. Disse nøgleord er fundamentet for vores arbejde.