Tag Archives: Weaver’s-village

Kvinder der sælger kurve gennem LWDT

Weaver’s Village, Lupane, Zimbabwe i samarbejde med Lupane

1 juli 2025

Charlotte, Jan, Thea og Oliver fra Care4People har i juni besøgt Lupane og kvinderne fra Weaver’s Village.

 

Besøget var en del af arbejdet med at udvikle Weaver’s Village, som er et lokalt udviklet projekt, der har til formål at hjælpe en gruppe kvinder fra området med at udvikle deres indtjeningsmuligheder. Kvinderne i Weaver’s Village producerer fantastisk kunsthåndværk – blandt andet flettede kurve – og gennem projektet får de hjælp til at sælge deres produkter til en fair pris.

 

Care4People har opnået støtte fra CISU til arbejdet, og en del af formålet med besøget var at afholde en stribe workshops, hvor lokale ledere og selvfølgelig kvinderne selv, udviklede strategier for fremtiden for projektet. Projektet er også støttet af Veluxfonden.

 

Læs mere om, hvordan du kan hjælpe her

Kvinder der sælger kurve gennem LWDT

Velux Fonden giver penge til Weaver’s Village

24 marts 2025

Velux Fonden har bevilliget 15.000DKK til Care4people, så 2 medlemmer kan rejse til Lupane i Zimbabwe for sammen med Lupane Women’s Centre at lave en ansøgning til CISU, der kan skaffe en brønd til den lille landsby Ngwalongwalo, træne kvinderne i at forfine deres kurveflet teknikker og træne unge i at dyrke grøntsager og lave forretning ved at forædle grøntsagerne.

 

 

Weavers village kurve produktion

CISU har bevilliget penge fra Civilsamfundspuljen til Weaver’s Village

17 marts 2025

CISU har bevilliget 114.878,00 DKK så Care4People (C4P) og Lupane Womens Development Trust (LWDT)‘ kan styrke deres forhold og erfaring med at arbejde sammen og udarbejde et udkast til et forslag til et større levebrødsprojekt til gavn for landsbyen Ngwalongwalo i Zimbabwe.

Kvinder der sælger kurve gennem LWDT

Weaver’s Village: projektudvikling – CISU forberedelsesprojekt – forventningsafstemning

20 februar 2025

Care4people har besøgt Lupane i Zimbabwe for at bane vejen for et projekt, der er begyndt efter at Lupane Women’s Centre har henvendt sig til os med en problemstilling omkring vandforsyning i et af de fattigste områder i Lupane i det vestlige Zimbabwe. Her bruger kvinderne uforholdsmæssig lang tid på at hente vand til familien og til deres sparsomme landbrug – så meget at de ikke har ikke nok tid til at færdiggøre de vævede og flettede kurve når ordrerne kommer ind.

Derfor har vi ansøgt om et forberedelsesprojekt hos CISU for at forventningsafstemme udfoldelsen af et stort projekt: Weavers’ Village. Weavers’ Village skal indeholde opsætning af brønd med solcelledrevet pumpe, træning til kvinderne i perfektion af deres håndværk, træning af de unge (25 – 40-årige) i at dyrke indkomstgivende landbrug efter klimarigtige principper, etablering af små virksomheder og låne- og sparegrupper.

Alt i alt et projekt der vil kunne løfte det lille samfund ud af fattigdom og hjælpe dem til at blive et selvforsynende fællesskab. Projektet skal også mindske lysten for de unge til at rejse til de store byer, hvor kun få klarer sig godt.