Abby Trust

Abby Trust blev etableret juli 2020 af lokale borgere i Harare, Zimbabwe. Abby Trust er godkendt af myndighederne i Zimbabwe til at udføre NGO-arbejde i landbrugsområder. Formålet i vedtægterne tilsiger en indsats rettet med udsatte lokale i landområderne. Trusten har en bestyrelse bestående af 5 frivillige, der bl.a. har dialogen med de lokale myndigheder. Den lokale Trust som holder til i Harare arbejder med udvikling af en ikke-kommerciel farm i Headlands, der ligger i Makoni distriktet, Manicaland provinsen, Zimbabwe.
Farmen giver husly og mad til lokale landarbejdere. Uden et samarbejde med Abby Trust og støtte fra Care4people kan farmen ikke støtte lokalbefolkningen med boliger og mad. Farmen har ingen landbrugsproduktion som giver indkomst. Farmen er afhængig af hjælp udefra. Farmen på 104 hektar har en køkkenhave med krydderier, majs og et mindre dyrehold af køer og høns – alt sammen til eget forbrug.
Farmen drives af et ældre ægtepar på knap 70 år – de skal selv vedligeholde den store farm på 104 hektar. Det kan de ikke gøre uden hjælp udefra. Afhængig af sæsonen bor der 5-10 arbejdere på farmen som løbende hjælper med at vedligeholde bygninger, hegn, passe køkkenhave, passe dyr, lave brandbælter på farmen for at undgå de hyppige spontane brande i naturområdet.
Farmen ligger i et fattigt landområde i Headlands i Manicaland og indsatsen styrker den lokale sundhed i et land hvor 90 % af børnene under 2 år underernærede, og hvor over halvdelen af befolkningen på 16 millioner mennesker oplever fattigdom og sult.
Abby Trust har ingen hjemmeside og heller ingen profiler på sociale medier.